Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

9. december 2012

Minnie Mouse Cakepops - 29. november 2012


Mine børn og jeg var inviteret med til Annikas fødselsdag sammen med hendes familie og børnehave. Som en lille fødselsdagsgave og "accessories" til hendes Minnie Mouse kage, havde jeg lavet cakepops til hende og hendes familie. Her fik jeg afprøvet de sorte candymelts, som jeg har indkøbt i Holland, men jeg synes nu ikke, at de er så sorte, som jeg havde forventet og håbet.....Man kan ihvertfald tydeligt se forskel på ørerne, som er af sort fondant, og hovedt, som mest af alt bare minder om alm. mørk chokolade, øv!

Chokoladekage med chokoladefrosting overtrukket med candymelts.




Minnie Mouse fødselsdagskage - 29. november 2012


Annika er vild med Minnie Mouse, så hendes mor - fra min mødregruppe nr. 2 - ville selvfølgelig gerne overraske hende med en kage på hendes fødselsdag. Det blev til denne helt rigtige pige-kage, med lidt 3D effekt fra næsen og sløjfen. Og glad, det blev hun ihvertfald!

Ren chokoladekage smurt op med palmin-smørcreme.