Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

26. maj 2013

30-års fødselsdagskage - 4. maj 2013


En kollega fyldte rundt og skulle holde stor fest med kage til dessert. Jeg fik frie hænder og har for nyligt købt mig en hortensia udstikker, så den skulle selvfølgelig afprøves. Farverne er fødselarens yndlingsfarver, babyblå blomster og lilla marmoreret overtræk. Desuden er den pyntet med enkle blomster hist og her. Kagen er lavet i to etager, som stort set er lige store, resultatet blev anderledes men egentlig ganske okey.

Chokoladebunde med skovbærmousse og tobleronecreme.

Min lille buket af hortensia-blomster som prydede kagens top. Blomsterne er formet i fondant, sat på blomstertråd og dustet med grønt og glimmer. Bladene er ligeledes formet i fondant og dustet med brunt og grønt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar