Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

21. juni 2013

Jægerkage - 25. maj 2013

Denne jægerkage var tilegnet en flok jægere, der skulle mødes i festligt lag. Lidt vildt, naturen, og en jæger der tager en pause i det grønne, blev inspiration til kagen her.

Chokoladekagebunde med tobleronecreme og hindbærmousse.
En lille collage med nærbilleder af detaljerne. Rundt i kanten var der sat brombær, jordbær, hindbær, valnødder, hasselnødder og kogler i fondant. Lidt efterårsagtigt men bestemt egnet til denne kage, synes jeg. Jægeren og hans hund var en "kopi" af aftenens vært og hans jagthund, selvom han nok hellere ville ha' ligget på lur efter dådyret og vildænderne i søen :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar