Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

8. juni 2013

Prinsesseslot - 12. maj 2013


     
Så blev det min dejlige, store piges 5 års fødselsdag, og når man nu har en mor der laver fine kager, så er
forventningerne høje, og der er ingen grænser for, hvad jeg kan lave, (når man spørger hende)..... Derfor lød
 bestillingen på intet mindre end et lyserødt prinsesseslot med en prinsessekrone i guld og alle Disney-prinsesserne!  Man bli'r vel 5 år! Vi gik dog på kompromis og blev enige om at nøjes med favorit-prinsessen Tornerose :)
Så her er resultatet, med alt hvad der hører sig til. Tårnene er kraftige paprør betrukket med fondant, guldkronen er pyntet med diamanter i isomalt og tagene er omvendte vafler.

Drømmekagebunde med marabou-daimcreme og jordbærmousse. 

Her ses Tornerose på tæt hold. Hele figuren er lavet i fondant, (der er ingen ben), men hår og "smykker" er RI. Min datter fik selv lov til at gå amok med sølvglimmeret på kjolen :) Hun blev meget tilfreds med resultatet - pfheeew!

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar