Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

28. august 2013

Hello Kitty møder Spider-man - 16. august 2013


Traditionen tro, (hvis man altså kan kalde to gange for en tradition), så skulle mine piger have ferie-kage med i børnehave. Det er selvfølgelig den store, som har mest indflydelse på kagernes udseende, så længe det varer, så i år blev det til chokolade-muffins pyntet med Hello Kitty -og Spider-man låg.

Jeg har selv lavet udstikkerne ud af alu-bakker, og det var egentlig ganske nemt! Lågene er lavet af fondant og sat fast på en topping af farvet smørcreme. Blå hos Spider-man og lyserød hos Hello Kitty. De vakte stor beundring blandt børn (og voksne) og skabte en meget, meget stolt datter :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar