Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

26. juli 2014

Superhelt-kage - 21. juni 2014

Min venindes stedsøn, papsøn, bonussøn, kært barn har mange navne, blev 6 år og skulle c'følig fejres med en superhelte-kage. Kagen er overhovedet ikke min egen idé, men billedet har åbenbart figureret på nettet/facebook, for der var ingen tvivl om, at det var DEN han skulle ha'! Den "oprindelige" kage var udført i tre etager, med en superhelt for hver, men da 3 lag er lige i overkanten til 20 mennesker, måtte superman og batman deles om en etage..... Jeg ville gerne ha' kræset lidt mere for detaljerne ved at bytte den gule icingkant i samlingen ud med en række af sorte huse med gule vinduer, men desværre var tiden knap, da jeg skulle i sommerhus i selv samme weekend. Og vejret var noget F...... L...!! det var varmt og fugtigt - absolut IKKE kage-vejr, så som det kan anes, sank min venstre side en smule og den grå fondant revnede lidt, øv.... Men heldigvis blev han og alle de inviterede børn glade for den, og det er jo trods alt det vigtigste.

Hulk-hånden var temmelig svær at få til at ligne en hånd, og i 4 forsøg lykkedes det okey, når jeg selv skal sige det. Her er superman på den ene side og batman på den anden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar