Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

13. januar 2016

30 års DJ disko kage - 9. januar 2016

En pædagog fra min yngstes børnehave skal giftes til sommer, og har spurgt om jeg vil lave deres bryllupskage. Det vil jeg c'følig meget gerne, og da hendes kommende mand fyldte rundt her i januar, var det en oplagt idé, at lave en "prøvesmagning". Den tog mig ret mange timer at lave. Alene diskokuglen som er påsat med små firkanter af fondant tog en evighed, men også disko-gulvet tog længere tid, end man lige tror! Det var dog det hele værd, da jeg dagen efter fik en tilbagemelding om, at fødselaren var blevet meget rørt og havde studeret den nøje for detaljer, og at den havde slået benene væk under alle med både udseende og smag - så bli'r man lidt meget glad :)
Hun ønskede en personlig kage, som hun kunne overraske ham med, og DET blev han! Han er DJ i sin fritid og skulle holde fest med musik, dans og kulørte lamper, så derfor blev det er disko-tema, med ham som DJ og en masse kulørte lamper......
Pulten, højtalerne og diskokuglen er RKT (rice krispies treats), som er betrukket med fondant. En "første-ganger" for mig, som skulle afprøves, og som jeg helt klart skal øve mig lidt mere på, hvis jeg nogensinde får den sindsyge idé, at gøre det igen :)

Lyse lagkagebunde med hvid tobleronecreme og chokoladestykker samt skovbærmousse.

Barnedåbskage med kanin - 20. december 2015

En enkel og sød barnedåbskage til Laura, som fik sit navn lige inden jul. Kagen er holdt i rosa nuancer og pyntet med en kanin-bamse på toppen, bogstavs-klodser, balloner og få blomster. Forældrene ønskede hverken fondant eller marcipan overtræk, så den er udelukkende smurt op med palmin-smørcreme.

Lyse lagkagebunde med tobleronecreme og hindbærmousse.