Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

7. april 2016

Elsa kage med diadem - 13. marts 2016

Disney-filmen Frost og tilhørende merchandise synes ingen ende at tage, heller ikke indenfor kageverdenen, så da en veninde fra mødregruppe nr. 2 spurgte til en Frost-kage, tænkte jeg ved mig selv, at dette ville blive den absolut sidste Elsa-kage, jeg laver - ihvertfald indtil 2'eren kommer i biografen ;)
Jeg har nu lavet 6 Elsa-kager, og det er efterhånden lidt svært at finde på nye ting, så jeg besluttede at kombinere de 5 forrige kager i én..... Lidt snefnug, lidt "isflager" af farvet isomalt, et diadem, Olaf og så c'følig Elsa. Alt i fondant.
Agnes-Adele blev helt sikkert glad for sin kage, hele 4 år nu, pyyyh det går stærkt!

Almindelig chokoladekage smurt op med indfarvet smørcreme og pyntet med hvid icing.

Spiderman kage - 13. marts 2016

En veninde fra mødregruppe nr. 2 efterspurgte en spiderman-kage til sin søns 4-års fødselsdag, og da jeg ikke selv har drenge, er det altid så hyggeligt at få lov til at lave en rigtig drenge-kage :) Så her er mit bud på en enkel men rigtig spiderman-kage til Peter - tillykke med de 4 år!

Lyse lagkagebunde med jordbærmousse og mørk chokoladecreme.


Fodbold-trøje kage - 5. marts 2016

Brøndby og Manchester United. To meget populære fodboldklubber, og yndlingsholdene for Casper der blev 18 år, og derfor skulle overraskes med denne fodbold-trøje kage. Designet er udarbejdet af Caspers far, så det er hans fortjeneste - detaljerne er udarbejdet af mig og nøje studeret på klubbernes hjemmesider, så det er min fortjeneste :) Alt er lavet i fondant og i hånden!
Jeg ved, at Casper både blev glad og overrasket......

Lyse lagkagebunde med hindbærmousse og tobleronecreme.